Festunderholdning ikon

Del denne side på:

All Time Jazz Band

All Time Jazz Band med violinist Esben Kjær som solist.

All Time Jazz Band spiller musik med rødder i New Orleans. Repertoiret er stort og bredt og foruden de kendte klassikere, har bandet fundet numre frem, som man ellers ikke hører, også med et par overraskelser, til de efterhånden mange trofaste fans. Der er musik til både kendere og elskere af jazz, og til dem der troede, de ikke syntes om jazz.

All Time Jazz Band har indledt et samarbejde med violisten Esben Kjær, som ved specielle lejligheder kan opleves sammen med orkesteret.
Esben er (næsten) født med et instrument i hånden og et performer gen, der altid vækker begejstring. Siden han var 7 år, har han spillet violin og er stadig 100 % dedikeret til den spilleopgave, han bliver stillet overfor. Tidligere var det som solobrachist i Randers Kammerorkester, at Esben virkede, men nu koncentrerer han sig om sit ”rytmiske” liv bl.a. sammen med All Time Jazz Band. Violinspillet er blevet mere og mere defineret med tydelig inspiration fra Stephane Grappelli og vores egen Svend Asmussen.

all-time-jazz-band-bifald