Gruppen blev dannet under den første coronanedlukning i 2020 som en konsekvens af, at det ikke var muligt at spille sammen i større orkestre.
CORONA BRASS har allerede fået skabt sig et alsidigt og meget publikumsvenligt repertoire.
Det vil med garanti både glæde og overraske publikum, når sekstetten byder på en omgang moderne velklingende “messing-suppe” tilsat rytmiske krydderier.
Fra en uformel start har sammenspillet over tid udviklet sig til et uundværligt musikalsk fællesskab for de 6 musikere, hvilket kommer tydeligt til udtryk ved deres optræden.
Orkestret består af:
Heidi Wesche: Trompetist
Pernille Degel: Trompetist
Torben Stage: Hornist
Anders Bo Frandsen: Basunist
Mogens Stage: Tubaist
Jimmy Kofoed-Skov: Janitshare