Festunderholdning ikon

Del denne side på:

Københavns Serveringsteater

– underholdning under middagen!

Med kridtede sko og højt hår tager Københavns Serveringsteater bestik af situationen og krydrer middagen. Afsluttes med spektakulært show.

Københavns Serveringsteaters showtjenere

De falske tjenere sætter krydderi på middagen med gags og medrivende improvisationsteater.
Til en start forløber alt normalt og ganske professionelt, men efterhånden som tiden går, skrues der op for de enkelte tjeneres finurlige og yderst pinlige karaktertræk og charme.
Mystiske hændelser opstår – naturligvis med en fantastisk fin fornemmelse for, hvad der er tålt og tilladt i selskabet.

Det hænder, at tjeneren blander sig i samtalerne, leger Kirsten Giftekniv, tørrenæse i sin skjorte, drikker i arbejdstiden, serverer shots lige efter forretten osv. De efterlader gæsterne måbende, grinende og fuldstændig overrasket med en fuldendt og ikke mindst hylende grinagtig aften. Til slut runder de af med et lille afslutningsshow, så de, der endnu tvivler på tjenernes ægthed, nu ser, at det hele var en form for skjult kamera LIVE.

Københavns Serveringsteater består af de sjove mennesker:

Inga Pind – lidt for højrystet kvindemenneske med en halv kosmetolog uddannelse. Ønsker at møde en rig mand og gør en indsats for det, når hun er ude blandt mennesker og byder gerne op til dans.

Kirsten Marcussen – kaldet Kisser, men blot blandt venner. Frøken Marcussen har tidligere været hundestylist med pudler som speciale.

Hr. Gade – styrer slagets gang med hård hånd og gerne fløjte. Hr. Gade har været professionel danselærer i en længere årrække. Hr. gade er altid behjælpelig med gode råd, uanset om det drejer sig om god opførelse eller herremode.

Jonathan – det kan være svært at finde godt personale i disse tider, men med økonomisk støtte fra stat, amt samt kommune har de fundet Jonathan, som ellers er flaskedreng i Føtex. Jonathan er meget ihærdig, når han først kommer i gang, og stopper ikke før opgaven er løst.

”Mangen til underholdning er ikke oplevet før. Tali og hendes ydmyge tjener ”Jonathan” mestrer improvisationens kunst på et niveau, som man kan forvente det, af verdensberømte stand up komikere. Meget skaret, meget vedkommende, meget begavet og hylende morsomt! Aldrig over stregen, men bestemt heller ikke under. Humor og komik, der både er raffineret og originalt! Kan anbefales til alle der ønsker underholdning som er morsomt, grinagtigt, kvikt og frækt men alt andet end plat! Tusind tak for en fantastisk aften – det bliver ikke bedre.” – Tina B. Lundberg og Nana Wad, PR & Communication Manager.

Det anbefales 1 tjener per 30 gæster.
Varighed: 1 x 60 min.

 

koebenhavns-serveringsteater-bifald