Festunderholdning ikon

Del denne side på:

Rasmus Mogensen

Rasmus Mogensen tager udgangspunkt i den amerikanske sangskat fra 1930’erne og op til 1960’erne. Vi skal høre musik af Fats Domino, Jerry Lee Lewis, Little Richard, Ray Charles, Chuck Berry, Frank Sinatra, Louis Armstrong og mange flere. Genren er fra det swingende blues og boogie woogie til rock’n’roll krydret med country og tilføjet en smule ragtime. I kan glæde jer til en koncert, hvor musikken giver lyst til at rykke i kroppen og hvor der er rig mulighed for at synge med, klappe med eller blot nyde lyden af fantastiske musikere, som er dedikeret til lige netop den her musik.

Rasmus er cand. mag. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet, og han har efterhånden spillet i hele landet. Han har under og efter studietiden fået undervisning af nogle af Danmarks bedste pianister som Esben Just og Pojken Flensborg. Han er aktiv som musiker i forskellige projekter, men spiller primært blues, boogie-woogie, rock’n’roll.

Lige netop dén slags musik har altid været hans helt store passion så musikken bliver altid leveret lige fra hjertet. Dét kan mærkes så snart han går på og alle koncerterne er fyldt med swing, godt humør og massere af spilleglæde.

Fortællekoncerter / musikalske foredrag

Fra ragtime til rock’n’roll

“Fra ragtime til rock’n’roll”  handler om musikkens udvikling fra 1890 til 1960.

Det hele starter ved at tiden bliver skruet tilbage til 1890 og starter ved Scott Joplins ‘Maple Leaf Rag’. Herefter vil Rasmus spille og fortælle om musikkens udvikling og klaverets rolle forbi blues-musikken videre til boogie woogie-genren og helt frem til rock’n’roll og Jerry Lee Lewis. Der bliver fyldt med fantastisk musik i godt tempo, som fanger lytter og tilskuer med det samme. Udover Scott Joplin vil han blandt andet også spille ragtime af Tom Turpin, boogie woogie af Pinetop Smith, Albert Ammons, Little Brother Montgomery og rock’n’roll af Little Richard, Fats Domino m.fl.

Rasmus vil tage folk med på en energisk og entusiastisk musikalsk tidsrejse og fortælle om musikken lige fra dens oprindelse, udvikling og til dens mesterudøvere. Det bliver en rejse, som vil få lytterne til at gentænke musikkens udvikling og klaverets rolle deri.

Historien om Jerry Lee Lewis

Jerry Lee Lewis var rock’n’roll virtuosen bag klaveret, manden som blev udødeliggjort ved at sparke til både klaverbænk og tangenter, spille klaver med både hænder, fødder og numse, turnerede med navne som Elvis, Johnny Cash og Carl Perkins, som satte ild til sit klaver under en koncert og mange andre vilde historier.

Foredraget handler om Jerry Lee Lewis’ turbulente rock’n’roll liv.  Rasmus vil spille og fortælle om musikken som prægede Jerry Lee Lewis, musikken som han kom frem med og som han var på tourné med.  Til foredraget vil han fortælle om Jerry Lee første år, hvordan han fik sit første klaver, sit første spillejob, sit tilnavn “killer”, hans “rise to fame” og selvfølgelig spille en masse musik undervejs. I skal høre sange som “Shake rattle and roll”, “Great Balls of fire”, “Breathless” og mange flere.

Det bliver en fantastisk musikalsk rejse om en mand, som vi mistede 28. oktober 2022 i en alder 87 år og hvis spillestil og talent stadig kan imponere og chokere.

Konstellationer

Rasmus kan bookes som solist, men kan også udvides med forskellige konstellationer i form af duo, trio og kvartet, så det kommer til at give den bedste oplevelse til netop jeres arrangement.

rasmus-mogensen-bifald