Festunderholdning ikon

Del denne side på:

The Beat

The Beat er et suverænt og velspillende coverband, der får gæsterne på dansegulvet ved enhver fest.

Når The Beat spiller op til fest, er det med et fantastisk repertoire hentet fra de sidste fem årtiers musik. Bandet spiller de største og bedste dansehits fra dengang og til i dag. Sangene er nøje udvalgt blandt de mest populære danske og udenlandske kunstnere og med plads til små musikalske overraskelser.

The Beat leverer det perfekte mix af pop, soul, funk og rock. Og de skuffer aldrig!

Bandet har deres referencer i orden og stiller op med en komplet fem personers besætning. De samler på slidte dansesko og spiller i hele landet og til alle arrangementer, hvor der skal sættes gang i dansegulvet.

Lys- og lydanlæg: The Beat har egen produktion med lys og lyd op til ca. 250 personer. Ved større arrangementer lejes passende lyd og lysproduktion ind.

Besætning: fem personer (trommer, guitar, bas, keyboard, vokal).

Varighed: The Beat spiller normalt 2 x 50 min. eller 3 x 50 min. I pausen holder de dansegulvet lunt med indspillet musik fra Ipad.

Anmeldelser:

”To superfede sæt – The Beat sparkede med energi og vellyd for alvor gang i vores konference. En blanding af det bedste fra øverste skuffe af rock & pop fik vores danske og internationale gæster på gulvet. Tak til The Beat for en superfed aften – en mandag i januar på Fuglsøcentret. ” – DuPont (arr. The 37th Danish NMR Meeting).

”Tusinde tak for en super koncert i går aftes. Vi booker jer gerne igen.” – Ole Larsen Transport A/S.

”Super godt band, som fik alle på dansegulvet. Bandet spillede godt sammen og vokalen var god og alsidig. Repertoiret var bredt både i genre og tid. The Beat får vores varmeste anbefalinger og vi vil helt sikkert vælge dette band til vores næste fest.” – Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet.

”Bandet er professionelt, sammenspillet og fuld af energi, der smitter af på publikum.”  – Odder Højskole.

 

the-beat-bifald