Festunderholdning ikon

Del denne side på:

Tobias Trier

Tobias Trier spiller koncerter med finurlige sangtekster, som vender hverdagslivet på vrangen og tager brydegreb med den moderne mands kvaler, laster og længsler. En koncert med Tobias Trier er altid er en intens og morsom musikalsk oplevelse. Tobias Trier debuterede i år 2000 med albummet ”Bag de blå persienner”. Siden da har han slået sit navn fast som en væsentlig sangskriver og entertainer på den danske musikscene, og han har udgivet syv albummer i eget navn. En aften med Tobias Trier får fødderne til at trippe, latteren til at rulle og en enkelt tåre til at trille.

”Jeg bruger musik som en måde at bearbejde mit liv på. Jeg håber, at andre også kan få noget ud af det. Jeg har lært fra min mor, Dea Trier Mørch, som var forfatter, at man skal skrive om noget, der betyder noget for én selv. Så i takt med at mit liv ændrer sig, ændrer mine sange sig også,” siger Tobias Trier.

Igennem tiden har Tobias Trier med en række af musikere såsom Niels Hausgaard, Steffen Brandt, Mads Langer, Tina Dickow, Allan Olsen, Marie Frank og Alberte Winding, Søs Fenger, Julie Maria, Anne Dorthe Michelsen, Martin Brygmann, Hannah Schneider, Claus Hempler, Rasmus Nøhr og Tue west, Sys Bjerre, MC Einar, Sigurd Barrett og Jes Holtsø.

Solokoncert

En akustisk solokoncert med Tobias Trier er en intens, følsom og morsom oplevelse. Hans tekster om den moderne mands længsler og kvaler bliver serveret med iørefaldende melodier. Han har et improvisationstalent, som han folder ud, når han i små stand-up-sceancer kæder sangene sammen, men også når han med input fra publikum tryller sangtekster frem på scenen. Hans sangkatalog indeholder alt fra rock, jazz, vise, hiphop og latin.

Tobias Trier Trio

Tobias Trier Trio sætter gang i følelser og fødder. Trommer, bas og guitar leverer en varieret lydoplevelse. Bandoplevelsen giver en medrivende, berusende raket under Tobias Triers sange. Når orkestrets medlemmer synger kor og akkompagnere på bedste vis, kan publikum genkende de markante lydbilleder fra Tobias Triers syv album-udgivelser. Tobias Trier fører som en adræt sprechstallmeister både publikum og band gennem en koncerten med høj energi.

Anmeldelser

”Tobias poetiske sange vækker på en gang minder om en tidlig Thomas Helmig, Kim Larsens ”Værsgo”, Dan Turell, Søren Kragh-Jacobsens ”Mona” og sågar Cornelis Vreeswick, men samtidig smager musikken og ordene i den grad af nutid”
B.T.

Det er svært at få smilet til at sænke sig efter næsten to timer i selskab med Tobias Trier og hans band. Koncerten på Rytmeposten var en sand humørbombe, hvor Triers herlige anekdoter faldt ind i en forrygende musikalsk legestue”
Fyens Stiftstidende.

”Han mestrer på en gang alt det skøre og nærmest psykedeliske til det rørende og smukke”
Nordjyske.

tobias-trier-bifald