Del denne side på:

Michael Trier

Med sin single ”På den anden side” sætter Michael Trier en stor, fed streg under sit talent for at skrive stærke og nærværende sange.

Triers velkendte rå, drivende og karismatiske stemme løfter den melodiske tekst, så det hele går op i en højere musikalsk enhed. Det er umuligt ikke at nynne med eller trampe med foden! – Og netop sansen for at få publikum og lytterne med er Trier ekspert i. Den erfarne musiker har flere udgivelser på bag sig, og han har spillet på utallige festivaler og spillesteder.

Om Michael Trier

Allerede som 11-årig havde Michael Trier kontakt med Mega Records, der sendte et brev tilbage om, at de gerne ville høre mere, når han var mere moden. Dette blev fulgt op efter nogle år med et meget atypisk møde hos pladeselskabet: Da Michael Trier mødte op, kom Martin Dodd hen og sagde: ”Hej og velkommen til” og satte hans bånd på. Inde på kontoret sad også en stor, mørk mand med hestehale, der mest af alt lignede en rapper, og da Martin gik ud af lokalet et øjeblik, spurgte manden: ”Is this you?” Og da Michael Trier svarede: ”Yes”, sagde manden: ”You’ve got a great voice – I think you’re gonna be a big star.”

Michael fandt senere ud af, at manden med hestehalen var en af verdens største producere.

Siden dengang og frem til nu har Michael Trier skrevet et hav af sange, som på flere måder har udviklet ham som sanger og sangskriver og med mere end 1000 jobs på bagen og rigtig mange år med skriveriet, kan han tillade at sige: ”Jeg har aftjent min værnepligt, og er klar til at stå på egne ben.” Michael Trier har nu lavet et helt album færdigt med 11 af disse numre. Albummet er en blanding af nogle meget personlige sange, og nogle som er udsprunget af egne oplevelser og indtryk gennem tiden.

 

michael-trier-bifald