Festunderholdning ikon

Del denne side på:

Bomles Venner

Danmarks bedste Bamse-kopiband!

Bomles Venner er et fokuseret og velspillende konceptband med repertoiret fast forankret i de mange hits, som Bamses Venner gennem tiden begavede den danske sangskat med. Orkestret gør en dyd af at komme så tæt på originalerne som muligt, og man skal være mere end almindelig kender for at kunne skelne mellem Bamses og Bomles Venner!

Bomles Venner er dedikeret til det kendte Bamse-repertoire, og forsangeren både ligner, og ikke mindst lyder som Flemming Bamse Jørgensen, hvilket bidrager til en virkelig autentisk gengivelse af de kendte sange.

Endvidere gør bandet en dyd ud af detaljerne, både hvad angår lyd og fremførelse i de gennemarbejdede arrangementer.

Bandets debut single “Du skal ikke græde mere” styrter op af hitlisterne – det er ikke en Bamses Venner sang, men det kunne den have været! Så alt i alt er der med Bomles Venner garanteret fællessang og stemning helt i top!​

Sangen er en nyfortolkning af country-evergreenen “Before the next teardrop falls” (Dolly Parton, Freddy Fender m.fl.). Den danske tekst er skrevet af Calle Sand, som i sin tid udsendte en række albums med Bamses Venner på sit og Poul Bachs pladeselskab, Harlekin.

Calle fortæller: ”Den første lytning af Bomles Venner fik gåsehuden frem på armene, og minderne om samarbejdet med Flemming Bamse Jørgensen dengang for mange år siden, stod med ét i frisk erindring. Thomas Bomle Engelunds stemme minder utrolig meget om Bamses, men ved nærmere lytning dukker et personligt udtryk og en varm nerve langsomt op”.

Bomles Venner blev i foråret udtaget til talentkonkurrencen Danmark Har Talent. Den indledende runde er optaget på Østre Gasværk foran fire dommere og et stort publikum.

Det blæser derudad!

Siden Bomles Venner indledte samarbejdet med blæser-trioen The Horsens Horns, er de nu blevet rigtig godt sammenspillet. Med The Horsens Horns (trompet, saxofon, trombone) tilføres ikke alene mere dybde og fylde – med blæser-sektionen opnås i høj grad et endnu mere autentisk lydbillede i forhold til de originale arrangementer. Endvidere er der altid ekstra fest både på og foran scenen, når The Horsens Horns blæser igennem!

bomles-venner-bifald