Så fluerne synger
Bosse Hall Christensen var med til at danne Shubidua sammen med Michael Bundesen og Michael Hardinger tilbage i 1973. Bosse var manden bag gruppens gakkede tekstunivers og spøg & skæmt covers på pladerne 1-8, den gyldne periode.
Carsten Rønnest synger og spiller guitar i ægte United Steaks gademusikantstyle.
Fra starten af 70’erne til starten af 80’erne leverede Shubidua et unikt still-billede af tiden, der i dag opleves med et sjovt og nostalgisk glimt i øjet. I et Danmark, hvor solen stiger op over bilkirkegården, med storke på skorstenene og bier i grøftekantens blomster.
Shubiduas allerstørste hits, fra dengang der var rigtig musik til. En revyagtig musikfortælling med latterlige indfald og hysteriske grin. Bosse & Carsten tager tråden op fra dengang Bosse var med i Shubidua. – Så spænd sikkerhedsselen.
Varighed 60 min.